Den skjulte racisme i det danske samfund

Den skjulte racisme i Danmark har været et meget virkeligt fænomen for mig hele mit liv.

Det skulle tage mange år og selvransagelser, før jeg fik en forståelse for det skjult racistiske som noget, der er adskilt fra andre former for forudindtaget adfærd samt mine egne personlige reaktioner, i en grad så jeg blev klar over, at det faktisk var racisme, der er på færde

Jeg er "opdraget" til at have en identitet i at være etnisk dansk - i den allerbedste, velmenende intention.

Og i min grundbevidsthed har jeg som dansk-koreansk adopteret lært at føle mig som en etnisk dansker, og det har ligget mig meget fjernt at forestille mig, at andre i verden omkring kunne have det på en anden måde.

Den skjulte racisme er ofte ubevidst - og kan endda være velmenende

Af denne og andre årsager har jeg altid vendt det indad, når jeg er blevet mødt af racismen - har ledt efter fejl ved mig selv, og havde i mange år en overbevisning om at det måtte min egen skyld og at jeg skulle gøre noget bedre, så andre bedre kunne lide mig. Jeg havde ikke overvejet, at det kunne have udspring i noget omkring etnicitet.

En gang i en bybus, hvor en ældre dame nev mig så hårdt i armen, at jeg fik et blåt mærke, mens hun hvæssede ”jeg er jo dansker”, var min første impuls også at overveje, hvordan jeg kunne ”gøre det bedre”, så hun ville kunne lide mig. Så skjult var racismen dengang for mig, selvom den var så eksplicit.

Denne form for racisme er i øvrigt den, de fleste ikke ville tøve med at kalde racistisk adfærd. Den er særligt grim, fordi den er en bevidst handling mod andre – og der er mange, mange mennesker der i samfundet oplever denne form for racisme – der kaldes ”isoleret direkte racisme” - hver dag.

Den skjulte racisme, derimod, kan være ubevidst for den, der udøver den, og tilmeld kan den have en oprigtigt velmenende intention.
Men dens underkendende og fremmedgørende udtryk er det, der i hvert fald for mig, har været den sværeste nød at knække.

"Positiv" projektion af etnisk stereotype kompetencer og karaktertræk - kan også være racisme

Uanset hvilken form for racistisk mentalitet, der er i spil, så er det – som den opmærksomme læser nok selv har regnet ud - slet ikke sikkert der overhovedet er noget, man selv kan "gøre bedre" i forhold til ikke at blive mødt af diskrimination i den enkelte situation.

Som enkeltperson er det nemlig svært at gøre et personligt indtryk, der ændrer et andet menneskes forståelsesmæssige hold i etniske dilemmaer, der har udviklet sig som en integreret del af samfundets kultur gennem århundreders krige, koloniseringer, skiftende regimer og i forlængelse heraf også skiftende typer af fællesskaber og måder, individer ser sig selv på.

Racismen kan nogle gange forflyttes fra en underkendende tilgang til en anerkendende tilgang.

Ved at bevise et værd kan et racistisk syn ændres fra åbenlyst degraderende - til en ”positiv” opmærksomhed med projektion af etnisk stereotype kompetencer, karaktertræk etc.

Selvfølgelig er det naturligt at kunne begejstres og anerkende hinanden for de forskelle, vi møder på tværs af etnicitet og kultur – det er ikke det, der tales ind i her, blot til afklaring.

Den ”positive” racisme kan man godt kalde et skridt i den rigtige retning i forhold til at kunne lande et sted, hvor vi er i stand til at mødes menneske til menneske – men det er stadig racisme.

Vi har brug for at se hinanden i øjnene og genopdage, at vi alle er mennesker i den samme menneskehed

Muligvis er det uundgåeligt at vi skal en tur ind over den ”positive” racisme for at nå et sted hen, hvor vi møder hinanden lige.

For at forstå, hvordan vi på tværs af kulturer og etnicitet kan møde hinanden og skabe et samfund med et fællesskab med hinanden, er det også vigtigt at vi bliver bevidst om det, der lige nu er ubevidst.

Den nuværende almene tilgang til at bekæmpe racisme i Danmark er sprængfarlig – for den implicerer ikke en uddybning af forståelsen for hvorfor racismen er der til at starte med.

Så i selv udelt gode tiltag, der fremmer etikette, kan der skabes negative reaktioner hos mennesker, der oplever en begrænsning af det, der føles naturligt for dem.

Jeg tror på, vi har brug for at se hinanden i øjnene, og genopdage, at vi alle er mennesker i den samme menneskehed.
Den skjulte racisme har mange facetter, og de betragtninger, jeg har delt her, er slet ikke dækkende for at kunne danne sig en forståelse for, hvad der er på spil.

𝘑𝘦𝘨 𝘩𝘰𝘭𝘥𝘦𝘳 𝘦𝘵 𝘰𝘱𝘭æ𝘨 𝘰𝘮 𝘥𝘦𝘯 𝘴𝘬𝘫𝘶𝘭𝘵𝘦 𝘳𝘢𝘤𝘪𝘴𝘮𝘦 𝘪 𝘱𝘰𝘭𝘪𝘵𝘪𝘴𝘬 𝘴𝘢𝘮𝘮𝘦𝘯𝘩æ𝘯𝘨 𝘵𝘪𝘳𝘴𝘥𝘢𝘨 𝘥. 27. 𝘮𝘢𝘫 𝘬𝘭. 19-21 𝘪 𝘈𝘢𝘳𝘩𝘶𝘴 𝘊, 𝘩𝘷𝘰𝘳 𝘫𝘦𝘨 𝘬𝘰𝘮𝘮𝘦𝘳 𝘪𝘯𝘥 𝘱å 𝘢𝘯𝘥𝘳𝘦 𝘢𝘴𝘱𝘦𝘬𝘵𝘦𝘳 – 𝘩𝘦𝘳𝘶𝘯𝘥𝘦𝘳 𝘬𝘰𝘯𝘴𝘦𝘬𝘷𝘦𝘯𝘴𝘦𝘳 𝘪 𝘥𝘦𝘵 𝘱𝘦𝘳𝘴𝘰𝘯𝘭𝘪𝘨𝘦, 𝘪 𝘴𝘢𝘮𝘧𝘶𝘯𝘥𝘴𝘬𝘶𝘭𝘵𝘶𝘳𝘦𝘯 𝘰𝘨 𝘪 𝘴𝘢𝘮𝘧𝘶𝘯𝘥𝘴𝘵𝘳𝘪𝘷𝘴𝘭𝘦𝘯.