De ældste generationers visdom forgår i det politiske menneskesyn

Vi har glemt, hvor meget vi kan lære af de ældste generationers visdom og livserfaring - og det er alt for sjældent, der naturligt er plads til den i vores fælles kultur.

Men hvornår gik det så galt vores verden, for den tænkning omkring fællesskab, vi bevægede os hen imod?

Selv i vores lille samfund, hvor der er så rige muligheder for at vi kan sikre fællesskab og omsorg for hinanden?

Hvornår sløredes vores udsyn for, at vi alle er forbundet som én menneskehed?

Et af de væsentligste svar er at finde i de rammer, samtiden giver os som mennesker i Danmark.

Samfundets silotænkning har slukket for menneskes naturlige forståelse for fællesskabet, og den rutinemæssige institutionalisering har udtømt den kærlige og naturlige følelse af medansvar over for hinanden.

Individers og familiers isolation, med ydervægge af tidspres, økonomisk bekymring og eksistentielt utryghed, skaber for mange et vedholdende dagligt pres, der til tider kan føles altopslugende.

Et pres, der har som konsekvens, at ryggen yderligere vendes til det fælles.

Vi bliver adskilt, fra hinanden såvel som på tværs af generationer, og får sværere ved at finde tid og ro til at lytte og lære.

Af hinanden. Af børnene. Af de ældste.

I denne adskillelse kommer vi til at mangle kontakten med det, som livet i virkeligheden handler om.

Jorden. Mennesket. Fællesskaberne.

Vi har alle, også på tværs af generationer, brug for hinanden - for noget af det smukke ved generationer er, at vi kan bidrage med noget forskelligt.

Jeg har en fast og dyb indre vished om, at det er meningen, vi skal skabe et samfund sammen, alle sammen.

For vi kan ikke vide, hvad det er, vi kan lære af hinanden.

Derfor har vi brug for et samfund, der naturligt inkluderer alle generationer med ligelig værdi.

Meget af den visdom, der skulle være tilfaldet de nye generationer, forgår og forglemmes af fællesskabet - sammen med opløsningen af den gensidige respekt generationerne imellem.

Det er vores alles ansvar at kalde respekt og samhørighed tilbage på tværs af generationer – og det bør helt konkret starte med at den strukturelle segmentering af ældre som en gruppe af mennesker, der koster penge, kastes bort.

I stedet skal der prioriteres rammer for de ældste generationer, hvor friheden til at være, tænke, udleve, bidrage og fungere som menneske er lige så naturligt som for alle andre generationer

Opslag på Facebook kan ses lige HER - kommentér, synes godt om og del gerne!

Af Karina Bundgaard
Omskrivning af tale fra Grandmothers’ Circle The Earth Fredskaravane 2025